Venezuelas præsident: Maduro, magten og krisen

Der er få præsidenter i verden, hvis navn vækker så modstridende følelser som Nicolás Maduro. Overtagelsen efter Hugo Chávez i 2013 og det omstridte valg 28. juli 2024 har kastet Venezuela ud i en politisk-forfatningsmæssig krise, hvor hver fjerde venezuelaner har behov for hjælp – her får du overblikket over magtforhold, olie og flygtningekrise.

Officiel titel: Præsident for Den Bolivariske Republik Venezuela ·
Nuværende indehaver: Nicolás Maduro ·
Tiltrædelsesdato: 5. marts 2013 ·
Valgperiode: 6 år (genvalg muligt) ·
Olieindtægters andel af eksport: ca. 95 % (EIA (det amerikanske energiministeriums analysebureau))

Syv nøgletal tegner grundkonturen af Venezuela — men det er tallene for olie og mennesker, ikke hovedstadens profil, der forklarer, hvorfor landet bliver ved med at ligge i overskrifterne.

Hvem har magten i Venezuela?

Nicolás Maduro. Det korte svar er også det lange: Militæret, valgmyndigheden CNE og størstedelen af statsapparatet er fortsat underlagt præsidentembedet, og selv om oppositionen udfordrer hans legitimitet, har ingen udfordring indtil videre flyttet magten i Caracas.

Måden, magten udøves på, er kernen i krisen: Institutionerne fungerer formelt, men tilliden til dem er brudt sammen. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvem der styrer, men om, hvordan styret kan udfordres, uden at hele systemet kollapser.

Hvad har Nicolás Maduro gjort?

• Centraliseret magten omkring præsidentembedet og sikret sig militærets loyalitet.
• Afholdt valg i 2018 og 2024, som henholdsvis blev boykottet og anfægtet af oppositionen.
• Ført et land med verdens største oliereserver ind i en økonomisk nedsmeltning med hyperinflation og mangel på mad og medicin.

Kombinationen er usædvanlig: enorme naturressourcer og en økonomi, der ikke længere kan levere basale goder til befolkningen.

Konsekvensen: Maduro har ikke kun overlevet politisk; han har samtidig forvaltet et nationalt aktiv så skidt, at olieindtægterne ikke længere kan løfte befolkningen ud af fattigdom.

Er Maduro folkevalgt?

Ja, i formel forstand — men de seneste valg har ikke givet ham et ubestridt mandat. Ved præsidentvalget den 28. juli 2024 erklærede valgmyndigheden CNE Nicolás Maduro som vinder med 51,2 % af stemmerne mod 44,2 % til Edmundo González Urrutia. Oppositionen afviste resultatet og fremlagde egne stemmetabeller, der viste 67 % til González. Valgmyndigheden havde ifølge CRS (den amerikanske kongres’ forskningstjeneste) stadig ikke offentliggjort de officielle stemmetal, da den internationale kritik voksede.

Valget i 2024 var ikke den første omstridte valghandling. I 2018 stillede oppositionen reelt ikke op, og i 2024 blev selve optællingen anfægtet.

Det betyder: Selve valghandlingen er ikke længere i tvivl — det er troen på resultatet, og dermed hele mandatets styrke, der er brudt sammen.

Er Venezuela en del af USA?

Nej. Venezuela er en selvstændig, føderal republik i Sydamerika med Caracas som hovedstad. Forvekslingen opstår, fordi USA og Venezuela i årtier har været hinandens vigtigste handelspartnere — og politiske modspillere. Officielt sprog er spansk, og størstedelen af befolkningen er katolikker, som Britannica (det internationale leksikon) beskriver det.

Hvad er Venezuela kendt for?

• Verdens største påviste oliereserver.
• Naturlig skønhed fra Andesbjergene til det caribiske kystområde.
• Politisk uro og en flygtningekrise, der har præget hele Latinamerika.

Venezuela er også kendt for, at olien både skabte en kortvarig velstandsperiode og senere blev epicentret for landets økonomiske sammenbrud.

Hvilket sprog taler man i Venezuela?

• Spansk er det officielle sprog og tales i hele landet.
• I praksis møder man store regionale forskelle i accent og udtryk — som i de fleste latinamerikanske lande.

For udlændinge er sproget tit den letteste indgang til at forstå både kultur og politik i Venezuela.

Hvilken religion har de i Venezuela?

• Overvejende katolsk kristendom.
• Katolicismen blandes ofte med folkelige traditioner og lokale helgenkulturer.

Hvad dette betyder: Venezuelas placering på landkortet er geografisk klar, men politisk befinder landet sig i en gråzone, hvor anerkendelse og alliancer skifter med regeringerne i andre lande.

Hvor store er Venezuelas oliereserver?

De største i verden. Ifølge OPEC (organisationen for olieeksporterende lande) råder Venezuela over ca. 303 milliarder tønder påviste råoliereserver. Størstedelen ligger i Orinoco-bæltet i den østlige del af landet, hvor olien er så tung, at den kræver avanceret teknologi at udvinde og raffinere.

• Ca. 303 milliarder tønder — mere end Saudi-Arabiens reserver.
• Orinoco-bæltet rummer størstedelen af reserverne.
• Olie står for ca. 95 % af eksportindtægterne, jf. statistikken i toppen.

Alligevel har reserverne ikke oversat til velstand. Olie og olieprodukter står for omkring 95 % af Venezuelas eksportindtægter, men produktionen er langt fra tidligere tiders niveau. Kombinationen af underinvestering, sanktioner og politisk ustabilitet har gjort landet til et paradoks: rigt på papiret, fattigt i praksis.

Hvem har verdens største oliereserver?

• Venezuela med ca. 303 milliarder tønder (OPEC (organisationen for olieeksporterende lande)).
• Saudi-Arabien og Canada følger efter på de næste pladser.
• Rækkefølgen afhænger af, hvordan man definerer ‘påviste’ reserver.

Hvor er der mest olie i verden?

• Målt på påviste reserver: Venezuela nummer ét.
• Målt på produktion: USA og Saudi-Arabien topper listen.

Hvor store er Danmarks oliereserver?

• Under 1 milliard tønder — altså en brøkdel af Venezuelas reserver (Energistyrelsen (den danske energimyndighed)).

Til sammenligning er Venezuelas reserver omkring 300 gange større end Danmarks.

Afvejningen er brutal: undergrunden er rig, men vejen fra ressource til velstand kræver både kapital og stabile institutioner — og begge dele er i knaphed.

Hvorfor flygter folk fra Venezuela?

Fordi hverdagen i Venezuela er brudt sammen. Ifølge UNHCR (FN’s flygtningeorganisation) var over 7,77 millioner venezuelanere i maj 2024 registreret som flygtninge eller migranter — heraf befandt 85 % sig i Latinamerika og Caribien. I samme opgørelse lød organisationens behov for akut hjælp på 62,4 millioner dollars til året 2024.

• Økonomisk kollaps og hyperinflation har gjort det umuligt for mange at få pengene til at række.
• Mangel på mad og medicin rammer især børn, ældre og kronisk syge.
• Politisk forfølgelse og vold mod oppositionsstemmer og journalister driver flere ud af landet.

Ved udgangen af 2024 var tallet, som nævnt i overblikket, vokset til over 7,9 millioner mennesker, og omkring 6,7 millioner af dem befandt sig i Latinamerika og Caribien — en regional byrde, som nabolandene bærer med stigende nød.

Situationen er blevet beskrevet som en humanitær nødsituation, der rækker langt ud over Venezuelas egne grænser. For nabolande som Colombia og Brasilien — og i stigende grad også Europa — er spørgsmålet ikke, om flere venezuelanere vil komme, men hvordan modtagelsen skal håndteres.

Det stiller hele regionen over for et valg: at støtte en politisk genopbygning i Venezuela eller i årevis håndtere følgerne af masseflugten.

Tidslinje: Fra Chávez til magtkampen i 2024

Den internationale rekonstruktion af Venezuelas sammenbrud følger i høj grad dækningen fra BBC (det britiske medie) — hvert af nedenstående øjeblikke er blevet dokumenteret løbende fra Caracas til Washington.

Det gennemgående træk er, at hver valgcyklus har flyttet magten længere mod centrum, mens tilliden til institutionerne er bevæget den modsatte vej.

Hvad ved vi med sikkerhed — og hvad er stadig uklart?

Krisen om Venezuelas præsident er usædvanlig, fordi de hårde data og de politiske fortolkninger peger i hver sin retning.

Det interessante er skævheden: Fakta om olie og flugt er hårde, mens spørgsmålet om magtens legitimitet forbliver uløst.

Citater fra krisen

”Hvis jeg taber, kan det føre til et blodbad.”

– Nicolás Maduro, valgkampen i juli 2024

”Valgprocessen var præget af uregelmæssigheder og manglede den nødvendige gennemsigtighed.”

– Internationale observatører om valget 28. juli 2024

”Jeg sværger højtideligt at overtage den udøvende magt som fungerende præsident for at få en overgangsregering og afholde frie valg.”

– Juan Guaidó, 23. januar 2019

Tre citater fra tre forskellige sider af konflikten — og tre forskellige fortællinger om, hvem der har retten til at tale på Venezuelas vegne.

Hvad står der på spil?

Venezuelas næste kapitel handler ikke kun om, hvem der underskriver præsidentdekretet, men om et land, der skal genopfinde sin økonomi efter et årti med hyperinflation, sanktioner og masseflugt. Hvis legitimitetskrisen fortsætter, vil både olieindustrien og flygtningestrømmene forblive ustabile. For danske virksomheder og organisationer, der opererer i Latinamerika, er konsekvensen klar: planlæg med fortsat politisk uro og en flygtningebevægelse, som ikke vender, før der kommer en reel politisk løsning i Caracas.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• La Paz – Alt du behøver at vide om verdens højeste hovedstad — en anden latinamerikansk hovedstad med sine egne politiske udfordringer.
• Anker Jørgensen – Fra lagerarbejder til statsminister — et dansk perspektiv på politisk lederskab og modgang.