Hun bryder med både religiøse og kønsmæssige normer, når hun som uddannet psykoterapeut og religionssociolog fører an i debatten om en moderne, kvindelig islam. Sherin Khankan er en af de mest markante stemmer i Danmark, når det gælder tro, feminisme og social forandring, og denne guide giver dig et indblik i hendes liv, hendes virke og de konkrete initiativer, hun står bag. Her får du historien om, hvordan en kvindelig imam og moskégrundlægger udfordrer forestillinger og skaber nye fællesskaber.

Ga ikke glip af disse

4 relaterede indlaeg

Fødselsdato: 13. oktober 1974 ·
Titel: Nordens første kvindelige imam ·
Uddannelse: MA i islamisk spirituel omsorg ·
Grundlægger: Mariam Moskeen og Exitcirklen ·
Følgere på Instagram: 3.600+

Hurtigt overblik

1Grundlægger af Mariam Moskeen
2Forfatter og foredragsholder
3Stifter af Exitcirklen
4Uddannelse og ekspertise
  • MA i islamisk spirituel omsorg
  • Certificeret kognitiv psykoterapeut
  • Religionssociolog

Få et hurtigt overblik over Sherin Khankans vigtigste data.

Fakta Detalje
Fulde navn Ann Christine Khankan
Fødselsdato 13. oktober 1974
Nationalitet Dansk
Uddannelse MA i islamisk spirituel omsorg
Erhverv Imam, forfatter, foredragsholder, direktør
Nøgleprojekter Mariam Moskeen, Exitcirklen

Implikationen: Hendes brede faglige profil giver hende en unik platform til at forene tro og samfundsengagement.

Hvem er Sherin Khankan?

Sherin Khankan er en dansk imam, forfatter og aktivist, der har opnået international opmærksomhed som Nordens første kvindelige imam. Hun er født i Danmark den 13. oktober 1974 (Wikipedia). Hendes arbejde er centreret om at skabe plads til en moderne, feministisk og spirituel fortolkning af islam i en dansk kontekst.

Hun er medstifter af Mariam Moskeen i København, som hun grundlagde i 2016 for at udfordre de patriarkalske strukturer, hun mener findes i mange eksisterende moskeer (Kristeligt Dagblad / religion.dk). Sherin Khankan er også stifter af Exitcirklen, en organisation, der arbejder mod ekstremisme og radikalisering.

Fortolkningen

Khankans projekt er ikke kun at skabe en moské for kvinder, men at redefinere, hvad en moské kan være i en skandinavisk, sekulær kontekst.

Implikationen: Hendes dobbelte rolle som religiøs pioner og social iværksætter gør hende til en central figur i fornyelsen af dansk islam.

Hvad er Sherin Khankans baggrund?

Sherin Khankan er uddannet religionssociolog og har en MA i islamisk spirituel omsorg. Hun har desuden en certificering som kognitiv psykoterapeut, hvilket giver hende en unik tilgang til både spirituel og psykologisk rådgivning (Alt). Hendes akademiske fundament kombinerer sociologisk forståelse med en dyb indsigt i islamisk spiritualitet.

Hvilken rolle spiller Sherin Khankan i dansk islam?

Sherin Khankan fungerer som leder og imam i Mariam Moskeen, der er stiftet for at imødekomme kvinders behov for et rum til bøn og fællesskab. Hun er en markant stemme i den danske offentlighed, hvor hun udfordrer både konservative kræfter i muslimske miljøer og negative stereotyper i det brede samfund (Wikipedia). Hendes rolle som kvindelig imam er ikke kun en religiøs, men også en politisk og social position, der tiltrækker stor opmærksomhed.

Hvad er Sherin Khankans uddannelsesbaggrund?

Sherin Khankans vej til imam-rollen er usædvanlig og afspejler en bredere akademisk og spirituel uddannelse. Hun har en kandidatgrad i islamisk spirituel omsorg fra et anerkendt universitet, hvilket er en sjælden kvalifikation for en imam, uanset køn. Hendes specialeområde er en del af en nyere, akademisk tilgang til islamisk sjælesorg.

  • Bachelor i religionssociologi: Giver forståelsen for religionens rolle i samfundet.
  • MA i islamisk spirituel omsorg: Kvalificerer hende til at yde spirituel rådgivning og omsorg.
  • Certificeret kognitiv psykoterapeut: Giver indsigt i psykologiske processer, som hun bruger i Exitcirklen og i rådgivning.

Hun har desuden studeret ved universiteter i både Damaskus, Syrien, og København. Hendes uddannelse er ikke en traditionel imam-uddannelse fra et anerkendt islamisk lærested, hvilket hun selv har været åben omkring; i stedet er den en sammensætning af akademisk viden, spirituel træning og praktisk erfaring (Kristeligt Dagblad / religion.dk).

Hvilken kandidatgrad har Sherin Khankan?

Hendes kandidatgrad er i islamisk spirituel omsorg, et felt der kombinerer teologisk viden med praktisk, psykologisk og omsorgsorienteret indsigt. Denne uddannelse giver hende værktøjerne til at håndtere de komplekse spirituelle og psykologiske behov hos de mennesker, hun rådgiver, både i Mariam Moskeen og i Exitcirklen.

Hvilken rolle har uddannelse spillet i hendes autoritet?

Det er netop kombinationen af akademisk uddannelse, terapeutisk træning og en position som kvindelig leder, der har skabt Khankans autoritet. Hun argumenterer for, at hendes uddannelse og manglende traditionelle religiøse bånd er en styrke, der gør hende i stand til at fortolke islamm uden at være bundet af patriarkalske læresætninger. Dette har givet hende en platform, hvor hun kan udfordre de etablerede strukturer indefra.

The trade-off: Hendes autoritet udfordres af dem, der mener, at en imam skal have en klassisk islamisk uddannelse fra en anerkendt institution. Hendes svar er, at Gud og Koranen er åbne for fortolkning for alle, og at hendes akademiske og spirituelle baggrund ret beset gør hende mere kvalificeret til at møde moderne udfordringer.

Hvorfor det betyder noget

Khankans uddannelsesmæssige profil gør hende til en foregangsskikkelse i en brydningstid, hvor imamens rolle gentænkes i en europæisk kontekst, og hendes eksempel udfordrer forestillingen om, hvem der kan have religiøs autoritet i islam.

Implikationen: Hendes alternative uddannelsesvej viser, at religiøs autoritet i dag kan opbygges gennem akademisk og terapeutisk kompetence frem for traditionel teologisk skoling.

Kort sagt: Sherin Khankans uddannelsesbaggrund kombinerer sociologi, psykologi og islamisk spiritualitet, hvilket giver hende en unik position til at gentænke imamrollen i Danmark.

Sherin Khankan som kvindelig imam i Mariam Moskeen

Mariam Moskeen er hjertet i Sherin Khankans arbejde og den konkrete udmøntning af hendes vision. Det er en moské, der er stiftet af kvinder, for kvinder, med en kvindelig imam. Hun beskrives som Nordens første kvindelige imam, og Mariam Moskeen var den første moské i Skandinavien til at have kvindelige imamer (Kristeligt Dagblad / religion.dk).

<:leg>

Hvad er Mariam Moskeen for et sted?

Moskeen er navngivet efter Jomfru Maria, som i Koranen er et symbol på renhed og styrke, og valget af navnet understreger ønsket om at skabe et inkluderende og feministisk perspektiv inden for islamm. Den beskrives som Danmarks første kvindeledede moské, etablert for at skabe et alternativ til de mandsdominerde mosker (Religion.dk).

Hvad er Sherin Khankans rolle i Mariam Moskeen?

Sherin Khankan fungerer som ledende imam og har en central rolle i alle aspekter af moskeens liv. Hun leder bønnerne, forretter vielser, underviser i Koranen og udfører den spirituelle omsorg. Hendes tilstedeværelse og funktion er med til at bryde med den udbredte opfattelse af, at en imam skal være en mand. Udover at lede fredagsbønnen, der er åben for alle køn, tilbyder hun også individuel sjælesorg. Hun beskrives som værende en af grundlæggerne af Mariam Moskeen (Wikipedia).

Aftalen

Khankan navigerer en balance mellem tradition og fornyelse. Hun ønsker at forblive tro mod islams kernebudskaber, samtidig med at hun fravælger de dele af overleveringen, som hun mener er kulturelle og ikke guddommelige. Denne position gør hende til en kontroversiel figur for mange, men er samtidig kernen i hendes appel.

En af de vigtigste forskelle mellem Sherin Khankans moské og en traditionel moské er hendes tilgang til kønsopdeling. I Mariam Moskeen er der ikke en fysisk opdeling mellem mænd og kvinder under bøn. Khankan ser dette som et fravalg, der dokumenterer ligestillingen i rummet, mens kritikere ser det som et brud med islamisk tradition (Wikipedia).

Implikationen: Hendes moske er ikke blot et andagtsrum – den er et manifest for en mere ligestillet og moderne islam i praksis.

Upsides

  • Skaber et trygt og inkluderende rum for kvinder og LGBT-personer.
  • Udfordrer patriarkalske fortolkninger af islamm og giver plads til kvindelig autoritet.
  • Tiltrækker internation opmærksomhed og er med til at fremme et andet billede af islam i Danmark.

Downsides

  • Modtager trusler og kritik fra mere konservative muslimske miljøer, der ikke anerkender hendes autoritet.
  • Nogle mener, at moskéen er et mediestunt og ikke en legitim del af den etablerede islamiske tradition.
  • Den progressive profil kan skræmme nogle fra at deltage, hvis de frygter konflikt eller misbilligelse fra egne rækker.

Mønstret: Khankans mosképrojekt er både en religiøs og en samfundsforandrende handling, og dets modtagelse afspejler det spændingsfelt, hun befinder sig i.

Hvad er Sherin Khankans syn på islamm?

Paradokset

Khankan er både en del af en religiøs tradition og en kritiker af den. Hun bryder med en tusindårig mandsdomineret fortolkningstradition, men gør det i islams navn.

Implikationen: Hun insisterer på, at islamm kan genfortolkes i en skandinavisk kontekst, ude at miste sin autenticitet.

Hvd handler Sherin Khankans bøger og foredrag om?

Sherin Khankan er en produktiv forfatter og har udgivet flere bøger, hvoraf flere er oversat til dansk. Hendes skrifter og foredrag er en central del af hendes aktivisme og er med til at udbrede budskabet om en moderne, feministisk islam. Hun behandler emner som islamisk feminisme, identitet, eksistentiel omsorg og samfundskritik.

Hvilke temaer behandler hun i sine værker?

Khankan udforsker ofte skæringspunktet mellem tro og samfund, med et særligt fokus på spørgsmålet om, hvordan det er at være kvinde og muslim i en vestlig verden. Hendes værker er kendetegnet ved en blandning af personlig beretning, samfundsanalye og spirituel vejledning. Hun er endvid ere kendt for at kombinere sin viden om islam med moderne psykologisk og sociologisk teori for at skabe et nyt og mere helhedsorientert perspektiv på tro.

Hvordan formidler hun sine synspunkter gennem Exitcirklen?

I 2019 var hun med til at stifte Exitcirklen, der er et tilbud til mennesker, der befinder sig i ekstremistiske miljøer. Formålet med Exitcirklen er at hjælpe personer med at forlade ekstreme miljøer, og det gøres blandt andet ved at skabe et socialt fællesskab og et netværk med et exit-redskab. Her bruger hun sin erfaring som social iværksætter til at skabe konkrete resultater. Projketet er et eksempel på, hvordan hendes aktivisme ikke kun er båret af religiøse eller teologiske overvejelser, men også af et socialt og politisk engagement.

Sådan fungerer Exitcirklen i praksis:

  • Kontakt Exitcirklen via deres officielle kanaler.
  • Deltag i samtalegrupper og netværk.
  • Anvend det tilbudte exit-redskab til at forlade det ekstreme miljø.

    • Implikationen: Exitcirklen viser, at Khankans engagement rækker langt ud over moskéens vægge – hun skaber konkrete værktøjer til social forandring.

    Hvad er Sherin Khankans forhold til aktører og samfund?

    Sherin Khankan er en samfundsdebattør, der ikke er bange for at blande sig i den offentlige debat. Hendes forhold til det danske samfund er derfor karakteriseret ved både anerkendelse og kontrovers. Hun udfordrer forestillingen om, at der er en modsætning mellem islam og demokrati, og hun er en eftertragtet foredragsholder, der ofte og villigt deltager i offentlige samtaler om integration, religion og køn.

    Vigdis Finnbogadóttir, et eksempel på, hvordan hun samarbejder bredt og henter inspiration fra kvinder, der har brudt glaslofter. Hun formår at skabe alliancer på tværs af nationale og religiøse skel for at fremme sin sag.

    En anden markant stemme i den danske debat om islam er digteren og debattøren Emil Salzer. Hun finder både inspiration og modstand i den bredere offentlighed.

    Hvordan bidrager hun til at løse konkrete samfundsproblemer?

    Kort sagt: Sherin Khankan er mere end en imam; hun er en social iværksætter, der bruger sin position til at skabe konkrete alternativer og handLlemuligheder for mennesker i udsatte positioner, og for det danske samfund er hendes initiativer med til at nuancere debatten om integration og religion.

    Implikationen: Hendes netværk og alliance bygger bro mellem islamm og skandinavisk samfund, og hun viser, at toe identiteter kan eksistere side om side.

    Ofte stilede spørgsmåL

    Hvordan kontakter jeg Sherin Khankan for fore drag?

    Man kan normalt komme i kontak med Sherin Khankan gennem Mariam Moskeen, hvor hun leder bønnen og fore drag. Booking af fore drag foregår ofte gennem et bookingbureau, som f.eks. fore drag.dk, art ist booking eller lignende, men en direkte henvendelse til moskeen via sociale medier er også en mulighed.

    Hvad koster det at booke Sherin Khankan som fore dragsholder?

    Prisen for at booke Sherin Khankan afhænger af bookingbureauet og arrangementets karakter. Da hun er en markant offentlig person og forfatter, vil prisen typisk ligge på et højere niveu, men det oplyses normalt ikke offentligt. Som udgangspunkt kan man sende en forespørgsel til hendes fore dragsbureau for at få et tilbud.

    Hvor ligger Mariam Moskeen, og hvornår er der arrangementer?

    Mariam Moskeen ligger på en hemmelig adrese i København for at undgå chikane og trusler, hvilket er et udiyt for de sikkerhedsudfordringer, hun står over for. Man kan finde oplysninger om arrangementer og bøn i Mariam Moskeen på deres officiell hjemmeside og Facebook-side.

    Hvilken uddannelse kræver det at blive imam i Danmark?

    Der er ikke en formel og anerkendt imam-uddannelse i Danmark. Mange imamer i Danmark har en uddannelse fra et universitet i et muslimsk land. Khankan er et eksempel på en ny ty pe imam, der kommer fra en anden akademisk baggrund (fx religionssociologi og spirituel omsorg) og derud over er autodidakt.

    Hvad er forskellen på en imam og en imama?

    Forskellen er køn. Ordet “imam” er på dansk i dag et fælles køn, og bruges i denne artikel i betydningen “en der leder bønnen”. Khankan bruger selv betegnelsen imama som et bevidst fravalg, for at gøre det klart, at en kvinde kan have den rolle. Hun ville kalde sig selv for imam, men har taget ordet imama til sig, for at tydeliggøre det.

    Kort sagt: Sherin Khankan omdefinerer imambegrebet, og for det danske muslimske miljø er valget klart: man kan følge den traditionelle, mandsdominerede fortolkning, eller man kan omfavne en ny, progressiv vej, som Sherin Khankan repræsenterer, og som udfordrer både religiøse og samfundsmæssige normer.